LØSNINGER
Hos FIOTEK skaber vi løsninger i metal og stål, som vi bearbejder efter vores kunders ønsker. Vi leverer både nicheløsninger og produktion af storserier, og vi opererer i alt fra rustfrit stål til Armox.
Bearbejdningsmetode
LASERSKÆRING
For at levere høj kvalitet har vi en moderne maskinpark og et hold af dygtige medarbejdere, der forstår at skabe emner med særligt fine tolerancer, så I kan få præcist udskårne emner. Ved at have en effektiv maskine til laserskæring af emner i metal og stål, kan vi skabe store serier, ligesom vi kan håndtere de specielle opgaver, hvor laserskæring blot er første skridt hen imod et unikt produkt.
Læs mere her omkring laserskæring.
Bearbejdningsmetode
CNC BEARBEJDNING
Vi tilbyder CNC bearbejdning af stål og metal, hvor emnerne bearbejdes med særlig høj præcision og ensartethed pga. computerstyring. Ved CNC drejning og CNC fræsning styres opskæringen og formningen af emnet med CAD programmering, som fortæller vores CNC bearbejdningscenter præcis hvor og hvordan den skal udføre spåntagning. Det betyder, at emnet skæres hurtigere, mere præcist og giver en lavere stykpris på store serier.
Med CNC drejning roteres emnet under spåntagning, hvilket er særligt effektivt til at skabe udvendige profiler og indvendige profiler, cylindre, gevind m.m.
Med CNC fræsning er vi i stand til at lave fræsning på tre akser, hvilket sparer produktionstid samtidig med at emnet fræses med utroligt høj præcision. CNC fræsning er særligt anvendt til tandhjul og emner med indvendige spor og udvendige spor.
Bearbejdningsmetode
SVEJSNING
Hos FIOTEK er vi specialister i svejsning, og vi har et hold af dygtige smede, som hver dag udfører komplekse opgaver inden for svejsning. Vi håndterer svejsning i alle typer stål og metal — inklusive Armox grades, så I kan få svejset jeres produkt i lige præcis det materiale, I har behov for.
Til større svejseopgaver udfører vi også 8-akset CMT robotsvejsning. Med robotsvejsning opnår vi en ekstremt hurtig og præcis proces, hvilket særligt er en fordel, hvis I har større serier, der skal svejses.